Roklubben

Den smukkeste ankomst til Augustenborg er ad vandvejen. Når man kommer sejlende på fjorden, kan man ikke undgå at bemærke den markante røde træbygning med de hvide vinduer, døre og porte. Bygningen med den enestående beliggenhed, helt ud til vandkanten, huser Augustenborg Roklub.

Den første del af den oprindelige bygning blev opført ved stiftelsen i 1926, hvilket gør roklubben til byens ældste sportsforening. Nye medlemmer af klubben har stadig mulighed for at deltage i den traditionelle kanindåb, som minder lidt om ækvator- og polardåb, hvor Kong Neptun kommer på besøg. I dag er det helt frivilligt, om man ønsker denne særlige indvielse.

Den årlige standerhejsning i april er den måde klubben synliggør, at nu kan rosæsonen på vandet begynde.

I klubben er der aktivitet næsten alle ugens dage, hvor medlemmer ror ture på typisk 12 kilometer på Augustenborg fjord med tilhørende vige. Hen over sommeren arrangeres der også længere ture, både dags- og weekendture. Klubben er kendetegnet ved at være en motionsklub, men dermed ikke sagt, at man ikke kan få sved på panden.

Bådtyperne omfatter inriggere (brede og meget sødygtige både), gig, singlesculler og ”costal” båd, hvilket gør, at klubben tilbyder roning for nybegyndere og øvede roere.

Klubbens aktiviteter i vinterhalvåret består i roning på romaskiner, hvor medlemmerne kan holde formen ved lige.

I 1700-tallet, da området var en del af hertugens lystskov, var stedet kendt under navnet ”Sans Souci” (Sorgenfri). Her lå et lille lysthus, hvor man kunne sidde og nyde udsigten ud over fjorden og måske en kop te eller medbragt mad. Det har sikkert også været et af hertugfamiliens foretrukne badesteder. På et kort fra 1796 ses en lang lige sti, som løber fra ”Sans Souci” og videre ud langs kysten, parallelt med Første allé. For enden af stien står der ”Schiess Scheibe” – skydeskive! Det tyder på, at der har været en skydebane, hvor man kunne skyde til måls med forskellige våben. Om man skød med bue, armbrøst, musket eller håndkanon vides ikke, men da nogle af disse våben kunne være ret upræcise, var det nok meget godt, at skydebanen endte i fjorden. Senere blev skydebanen brugt af soldaterforeningen. Byens første skyttegilde eller skytteforening blev stiftet i 1839. Den blev dog opløst efter hertugens flugt i 1848.

Se også roklubbens hjemmeside.