Midt i hovedgaden, ud for Louise Augustas Plads, ligger dette charmerende og poetiske hus, der er et af byens smukkeste og mest velholdte. I mands minde har husets ejere værnet om det med stor omhu og respekt.

Huset, der er opført i 1775, er syv fag langt og har et grundplan på 102 kvadratmeter. Det tilskrives bygmester Lorentz Jacobsen, som også stod for Hofpræstens hus, og det beskrives ofte som en ”art miniature” eller ”lillesøster” til Hofpræstens hus.

De opsprossede vinduer med svungne overkarme fuldender den symmetriske komposition med gavlkvisten i midten. Gavlkvistens to små vinduer sidder mellem to pilastre med sandstenskapitæler (lille pyntehoved) og foroven ses et ovalt uglehul.

Døren er smukt udført i alsisk/slesvigsk rokokostil med matchende håndtag og dørskilt i messing. Overvinduet er smukt dekoreret med drueklaser og ranker. Dørkarmen skiller sig ud ved at være placeret på indersiden af dørhullet, som er udført med rundbue.

Husets facade er beklædt med vin, hvilket understreger dørpartiets udsmykning på fineste vis.

Huset tag er belagt med gamle håndstrøgne vingetegl, men rygningen fremstår i ren mørtel uden rygningssten.

Hvem huset er bygget af eller til vides ikke med sikkerhed, men en af de første beboere var den 29-årige Andreas Iversen (født 1747). Han var fyrstelig mundkok, hvilket betyder, at han stod for alt spiseligt og drikkeligt til hertugfamilien, mens den fyrstelige kok, som boede i nr. 28, lavede mad til resten af hoffet. Det var en meget betroet stilling.

Andreas Iversen gik på pension i 1811, og hans efterfølger boede ikke i huset, men på slottet. Hvornår familien flyttede vides ikke, men på et tidspunkt boede hertugens kusk i huset.

Den næste beboer var saddelmager Phillipp Allenstab, der boede i huset med sin familie og en lærling, Paul Paulsen, som havde giftet sig med datteren. Datteren døde i 1871, men svigersønnen blev boende til sin død i 1890. Han blev både udlært og fik kone og hjem ud af sin læreplads!

I 1892 var huset beboet af landpostbud Vogelsang, og derefter fulgte tre forskellige smedefamilier – Carstens, Sorgenfrei og Sandholdt. Smedeforretningen omfattede alt inden for branchen, og smeden var meget anerkendt for skoning af heste. Hvis der var vanskelige og deforme hove, var han specialist i beslag, og dyrlæger henviste ofte til ham. Familien Sandholdt solgte ejendommen til de nuværende ejere, der fortsætter vedligeholdelsen af det smukke hus. Den gamle smedje blev revet ned, og i 1998 blev der opført et bindingsværkshus på 51 kvadratmeter på stedet. Det blev nedtaget på Stavensbølgade 31 og genopbygget. I dag fungerer det som værksted og garage til huset. En anerkendelsesværdig bedrift, der viser, at der er alternativer til nedrivning.