Nærmest slottet og parken ligger dette statelige og smukke længehus. Det er opført til hofpræst Christian Jessen i 1776 af hertugens bygmester Lorentz Jacobsen.

Huset, der også kaldes Slotspræstegården, er ikke en traditionel præstegård, da det var hofpræstens privatbolig. Grunden var en gave fra hertugen, men huset er bygget for hofpræstens egne midler. Der hørte oprindeligt en stor frugthave til huset, som strakte sig helt ned til den lille grusvej ved hovedgården.

Christian Jessen blev ansat som hofpræst og huslærer af hertug Frederik Christian 1. Hofpræsten var et harmonisk, klogt og venligt menneske, og han havde et nært forhold til hertugfamilien og deres børn – især prinsesse Louise Christine Caroline, der som voksen boede i Palæet, hvor hun holdt “studiekreds” sammen med hofpræsten hver eftermiddag kl. 4. Der blev læst litteratur, udenlandske aviser og diskuteret politik. Hofpræsten var børnenes ven og fortrolige gennem hele sit liv.

Da hofpræsten døde, gik huset i arv til datteren, Helene Jessen, som var en del af inderkredsen i Augustenborg. Hun hold mange selskaber, hvor byens spidser var samlet i den store stue. Siden har der været en lille håndfuld ejere: En gårdejer Christian Friis, den alsiske politiker Nicolai Ahlmann, provsten i Ketting og hans børn og sidst men ikke mindst familien Godt, der passede godt på huset og ejede det i næsten 90 år (1915-2004). Inden overtagelsen tilbragte de nye ejere sommerferien sammen med Magdalena Godt for at lære huset at kende.

Huset er et velbevaret eksempel på rokokoen, som ikke er stærkt repræsenteret i Danmark, fordi perioden var ganske kort (1740-1770). Det gennemgående element er den såkaldte rocaille, der er et muslingeformet eller c-formet ornament. Stilen er præget af organiske plantemotiver, der slynger sig asymmetrisk oven på symmetriske flader, som f.eks. på hoveddøren med de snørklede udskæringer. Vinduernes svungne overkarme med ”bryn” er også typiske for perioden.

Særligt iøjnefaldende er den store smukt ornamenterede hoveddør med riflet karm og rigt dekoreret tredelt overvindue samt de store taktfaste vinduer med 20 ruder i hver – aftagende til 16 og 9 opefter i gavlkvisten. En absolut helstøbt og harmonisk bygning, der er et af de smukkeste eksempler på slesvigsk rokoko i Sønderjylland.

Huset er 267 kvadratmeter i grundplan, og i dets indre ses en oprindelig planløsning med midterskillevæg og rummelige stuer ”en fillade”. Oprindelige døre, dørgerigter, messinghåndtag, -skilte og beslag. I den store stue ses en meget smukt dekoreret ovnniche med blomster og rocailler.

I en blænding på husets østgavl ses et motiv fra H.C. Andersens eventyr ”Prinsessen på ærten” formet i jern. De to gamle lindetræer er jævnaldrende med huset og bevaringsværdige.

I haven står et lille lysthus med stråtag og spir, som familien Godt en vinter fik bragt på kane fra deres tidligere hjem ved vandet. I haven ses desuden en meget gammel formklippet taks fra slotsparken og et stort valnøddetræ.

Vognhuset er fra sidste halvdel af 1800-tallet, og blev på et tidspunkt brugt til trælasthandel og udsalg af koks. Hvis du følger Palævej i retning mod skoven, kommer du til Augustiana Kunstpark & Kunsthal i det hvide og røde palæ.