I den østlige ende af Stavensbølgade – 900 meter fra slotskirken – ligger Augustenborg kirkegård, der blev grundlagt som militærkirkegård i 1848.
På hertugernes tid var slotskirken forbeholdt hertugen, mens andre folk i sognet var henvist til kirken og kirkegården i Ketting. Hertugen sørgede for ligvogn og heste, hvilket blev betalt via en slags ejendomsskatskat. Hertugerne selv blev gravsat i kapellet på Sønderborg slot.
Da 1. slesvigske krig (1848-1851) brød ud, og hertugfamilien flygtede fra Augustenborg, blev slottet, palæet og kavalerbygningen brugt som lazaret for omkring 1.000 sårede soldater. Mange døde af tyfus og dysenteri, og Ketting kirkegård blev snart for lille. Derfor blev der i juni 1848 oprettet en militærkirkegård i udkanten af Augustenborg. Her hviler 241 soldater fra 1. slesvigske krig og 374 fra 2. slesvigske krig.
Kirkegården fungerer både som begravelsesplads og mindesmærke for de faldne. Den store granitsøjle med marmorkorset på toppen blev rejst på fællesgraven i 1854. Inskriptionen lyder som følger:
Denne sten satte det danske Folk over trofaste Sønner døde for fædrelandet i Aarene 1848-50-51.
Mindet være ogsaa de danske Krigere, som ofrede Livet for Fædrelandet i Aaret 1864.
Guds Fred være med Eder.
Ud over fællesgraven er der 69 individuelle gravsteder for de faldne soldater. Alle disse grave er i dag fredet, og vedligeholdelsen betales af den danske og tyske stat i fællesskab. Siden 1870 har kirkegården været brugt til alle civile begravelser i sognet.
I 1932 blev Augustenborg slot taget i brug som statshospital og psykiatrisk sygehus. Der var op til 400 patienter, og dødsfald var ikke ualmindeligt. Døde patienter blev begravet under ens gravsten i den nordvestlige del af kirkegården. I dag er der 30 af disse patientgrave tilbage på kirkegården, som også er fredet.
Kirkegården stod stort set uændret indtil omkring 1960, hvor arealet blev udvidet med ca. 40 %, og der blev etableret urnekirkegård, kapel og klokkestabel. Kirkegårdens oprindelige indgang lå ud for granitsøjlen, men blev sløjfet til fordel for de nuværende to indgange ud mod Stavensbølgade. Nu kunne rustvognen køre helt ind til kapellet.
Kirkegården ligger på et lille plateau, der giver en god udsigt over byen. De brede grusstier og de kandelaberbeskårne lindetræer skaber overblik og orden.
Kapellet ligger i den nordlige del af kirkegården. Her blev der i 2006 afsløret en mindetavle for de 18 sognebørn, som faldt under 1. verdenskrig. Man skal huske, at Sønderjylland var tysk indtil genforeningen i 1920, og at mange sønderjyske mænd derfor var tvunget til at kæmpe på tysk side under 1. verdenskrig.
Når man går rundt på de grusede stier i den ældre del af kirkegåden, kan man næsten aflæse byens slægtshistorie gennem en række store civile gravsten. Særligt iøjnefaldende er den store sorte obelisk på familien Storkes gravsted, men man møder også mange andre kendte navne fra byens nyere historie, herunder Frank, Thede, Zimmermann og Godt. Når du er færdig med at nyde den smukke kirkegård, kan du fortsætte den guidede tur via Krumom og evt. følge Lillehavstien tilbage til bymidten. Fortsæt ca. 200 meter af Stavensbølgade. Krumom starter ved det store bindingsværkshus på hjørnet.