H.C. Andersens lind

På denne plads stod et af parkens smukkeste og ældste træer. Træet, der desværre blev fældet af stærk blæst i 2020, havde oplevet meget i sit lange liv. Det har set kejser, konge og hertug og ikke mindst givet skygge og inspiration til store kulturpersonligheder som eventyrdigteren H.C. Andersen.

På træet hang en mindeplade med teksten ” I ly af denne Lind havde Eventyrdigteren H.C. Andersen en Hvileplads under sine Besøg paa Augustenborg”.

Den verdensberømte eventyrdigter kendte hertugfamilien på Augustenborg godt og besøgte dem både i Augustenborg og på Gråsten slot.

Mon ikke H.C. Andersen er blevet inspireret ved at sidde under den store lind i den smukke slotspark med udsigt over fjorden.

Under sit besøg på Augustenborg påbegyndt H.C. Andersen romanen ”De to baronesse”, hvor karakteren den gamle baronesse angiveligt er baseret på hertuginde Louise Augusta. Derudover færdiggjorde han teksten til operaen ”Liden Kirsten”.

Fyrtøjet er et af H.C. Andersens mest kendte eventyr. Her kommer et uddrag på alsisk, som er den dialekt, der tales på øen Als:

Æ fyetøj

Dæe kam en soldat marserend hen a æ vej – jen, to – jen, to. Han haej sin tonyste o æ røk å en sabel hængend å dask, få han haej nemle wæen i krieg, å wa o vej hjem. Plusle møtt han en gammel heks – hun så et godt ue, æ undelæbb hang nee o hind brøst, men hun soej: ”Gojawten soldat! Sikken flot tonyste å sabel do hae, do æ da west en regte soldat!

No ska do få old di pæeng do will eje å ha!”

“Tak ska do essen ha, din gammel heks,” soej gutten soldat, “Men wodan skuld det gå te?”

“Kan do se det stoe træ?” soej æ heks å pegt o det træ lieg we æ sie a dem, “det æ hiel huel indi, do ska bae krewel op i æ trætop, så æet et holl som da kan la dej glie nee a, så komme do dyft nee unde æ træ, a binde en strek om æ liw a dej, så a ka hejs dej op ægjen næe do rowe ætte mæ!”

Besøg også iskælderen, som er den høj, der ligger lige i nærheden.