Historien om huset Augustenborg tog sin begyndelse i 1651, da byens grundlægger, hertug Ernst Günther, giftede sig med sin 24 år yngre kusine, prinsesse Augusta af Glücksborg. Samme år købte han en del gårde i de to landsbyer Stavnsbøl og Sebbelev. I Stavnsbøl nedlagde han nogle gårde og opførte det første slot (1660-63), som han opkaldte efter sin hustru. Det første Augustenborg slot var født.

Den første tilføjelse til det gamle slotskompleks skete, da den gamle ladegård brændte ned (1730) og blev erstattet af den nuværende 25 fag lange Marstald (hestestald) fra 1733. Der skulle gå næsten 40 år, før det nuværende staldgårdsanlæg stod færdigt omkring 1770, og det skete kun, fordi hertugens søn, Frederik Christian 1., giftede sig med den velhavende prinsesse Charlotte Amalie Vilhelmine af Plön. Den store medgift gjorde det muligt at opføre det nuværende Augustenborg slot fra 1770-76.

Med tiden fik hertugerne opbygget en af Nordeuropas fineste hestesamlinger, og det var også hertugen af Augustenborg, der genopfandt ringridningen og indførte galopsporten i Danmark.

Augustenborg slot er det største og mest helstøbte barokanlæg i Sønderjylland og afspejler på fornem vis hertugslægtens velstand og fremgang i slutningen af 1700-tallet. Hele anlægget er opført symmetrisk omkring en fast akse. I midten af den trefløjede hovedbygning ses en gennemgående risalit (fremspringende midterparti), der øverst bærer hertugens våben. Under hyldningsbalkonen ses hoveddøren, som fører ind til en smuk havesal med stukarbejder udført af den anerkendte italienske stukkatør Michel Angelo Taddei. Ud fra havesalen strækker sig til begge sider de formelle værelser i slottets rumfordeling, mens førstesalen var forbeholdt de private lejligheder for familien, hoffolk og gæster.

Det var en fast tradition, at byens borgere fik lov til at gå til ”glo-taffel” langs vinduerne ved festlige lejligheder, og når hertugfamilien havde kendte personer på besøg, såsom H.C. Andersen.

Når man står i havesalen, befinder man sig i midtpunktet for den 1,3 kilometer lange øst-vest gående akse, der løber fra Slotsallé gennem hele slotsanlægget og parken for at ende ved fjorden på den anden side af skoven.

Slottet var stamsæde for hertugslægten i seks generationer – fra hertug Ernst Günther til Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, der var den sidste hertug, som boede på slottet. Han tog aktiv del i den 1. slesvigske krig (Treårskrigen) på slesvig-holstenernes side.

Da de danske tropper indtog byen, var hertugen flygtet. Augustenborg var på danske hænder, og det skulle markeres ved at hejse Dannebrog, men det danske flag var ikke at opdrive i hele byen, så man måtte låne et flag hos den dansksindede pastor Krog-Meyer i Ulkebøl.

Efter krigen beslaglagde den danske hær slottet for at anvende det som lazaret og kaserne.

Efter den 2. slesvigske krig i 1864 blev Sønderjylland underlagt den preussiske stat, og den tyske administration valgte at bruge slottet til kvindeseminarium. Det siges, at en del af stukmotiverne i havesalen blev tildækket i denne periode, fordi de var for ”uanstændige”.

Efter 56 år med tysk styre kom genforeningen i 1920, hvorefter den danske stat købte slottet med tilhørende bygninger, park og skov. Det var så anden gang, at den danske stat betalte for slottet. Første gang var efter hertugens flugt i 1848, hvor man betalte en kompensation, men efter krigen i 1864 fik hertugfamilien slottet tilbage af de tyske myndigheder.

I 1929 vedtog den danske rigsdag, at slotte skulle bruges til psykiatrisk sygehus. Trods protester blev slottet taget i brug som statshospital i 1932. Det fungerede som psykiatrisk sygehus i 83 år indtil 2015, hvor Region Syddanmark besluttede at flytte sygehuset til Åbenrå.

I dag er Augustenborg slot hjemsted for Landbrugsstyrelsen, som i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser rykkede ca. 300 arbejdspladser til Augustenborg i 2016.

Der er ikke offentlig adgang til slottets bygninger. Slotskirken, der fungerer som sognekirke, er dog åben for offentligheden. Kirken ligger i slottets nordlige fløj med adgang fra nordsiden. Få hele historien i guiden, når du når frem til kirken. Besøg også minimuseet i portbygningen for at få hele hertugfamiliens historie.