Storegade 28 blev opført til fyrstelig kok Georg Friederich Ende og hans kone Anna i 1769. Huset er et af de ældste hertughuse i byen, og med et grundplan på kun 70 kvadratmeter, er det et af de mindste. Alligevel havde ægteparret plads til en lejer: Peter Ulrich Möller, der var bataljonschef for det såkaldte ”Landswehr” eller ”Landeværnet” – en form for hjemmeværn, der skulle forsvare Danmark under Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet.
Senere var huset ejet af enkefru Dorathea Christine Max, der testamenterede det til sin nevø kaptajn Nis Jørgen Jordt, som overtog huset i 1896.
Huset kaldes også Skomagerhuset, fordi skomager Jørgen Frost og hans familie boede der i næsten 100 år fra 1904. En anden skomager, Thomas Davidsen, havde en lille skomagerforretning i baghuset for enden af den smalle smøge.
Baghuset var på 30 kvadratmeter og findes ikke mere, men det var en oplevelse at komme der. Thomas Davidsen havde sit eget system til opbevaring af de indleverede sko. Ikke engang hans meget hjælpsomme kone Mette kendte det, men han slog omgående ned på det rigtige par, og bad Mette om at pudse dem fint. Byens børn kunne godt lide at komme der, og skomageren kunne lide børn – man kunne få lov at banke små søm i gulvet. Det var tider!
Over døren hang et lille skilt, hvor der stod ”Måske”. Når en kunde, der havde afleveret fodtøj, og spurgte, ”kan de være færdige til næste torsdag?”, svarede han ”ja, men husk at se op, når du går ud gennem døren”.
I 1970 blev huset købt af Augustenborg Kommune, der indrettede det til turistkontor. Beliggenheden var ideel, og turistkontoret fungerede godt i mange år, men blev lukket efter kommunesammenlægningen i 2007.
Selvom den brede gavlkvist kan virke overdimensioneret, fremstår huset harmonisk og smukt. Dørpartiet er udført i almuestil med mange fine detaljer. Træværkets afdæmpede grønne og grå nuancer står flot til huset. De oprindelige vinduer var småsprossede som det øverste vindue i gavlkvisten.
Huset kan betragtes fra alle sider, og ligger centralt i byen ved Apotekertorvet. På den anden side af parkeringspladsen ligger Slotsallé, hvor der er flere historier om byens huse. Det store hus på den modsatte side af vejen gemmer også på en spændende historie.