Dette fornemme og smukke hus på ni fag blev opført af enken efter hofråd Michael Martensen i 1788. Formentligt fordi en ny hofråd var flyttet ind i hendes gamle hjem – Storegade 11, Hofrådens hus. Hendes navn var Christiane Louise Charlotta, og hun var datter af oberst Ditmar, der arbejdede for hertug Frederik Christian 1. Hun boede i huset med sin søn frem til sin død i 1810.

I 1814 flyttede livlæge Heinrich Wilhelm Henrici fra Hamborg ind i huset. Han var kommet til byen for at afløse hertugens livlæge Suadecani, som boede i Slotsallé 14. Henrici ejede huset indtil 1845, hvorefter det var ejet af bagermester Peter Thomsen fra Bagergyde 1.

I 1930 blev huset købt af købmand Richard Forum Jørgensen, der indrettede en rigtig købmandsgård med dagligvarer i butikken og meget andet i laden og udhusene. Det var en rigtig gammeldags landhandel, og blandt de lokale er huset stadig kendt som ”Den gamle købmandsgård”.

Forretningen lukkede i 1969, og efter forældrenes død overtog datteren Ruth Forum Møller huset. Ruth var formand for Lokalhistorisk Arkiv og sørgede bl.a. for, at husets facade blev ført tilbage til det oprindelige udseende. Efter Ruths død i 2016 blev huset solgt til hotelejer Mads Friis fra Benniksgaard, der lejer det ud til byens bevaringsforening.

Den store stue i den vestlige del af huset er i høj grad præget af tiden, hvor den fungerede som købmandsforretning, men i de østlige stuer ses oprindelige døre, paneler, lofter og ovnpladser. I rummet ved siden af køkkenet ses en oprindelig halvkælder, hvor man kunne opbevare forråd.

Huset er opført i klassicistisk stil og har et grundplan på 134 kvadratmeter. Facaden er fagdelt med liséner omkring vinduerne, hvilket minder lidt om slottet. Vinduerne er af nyere dato og har oprindeligt haft mindre ruder, formentligt på størrelse med dem, der ses i østgavlen.

Ser man på den centralt placerede gavlkvist med tre vinduesfag, har den to smalle ”kikvinduer” i siderne. Det var jo rart at sidde ugeneret og følge med i, hvem der kom op og ned ad gaden. Man skal huske, at slottet var et magtcentrum, der tiltrak mange af datidens prominente personer, herunder adelige og kongelige samt datidens kulturelite.

Døren er en tofløjet klassicistisk dør med riflede pilastre opdelt af en mæanderbort (en bort i græsk stil). For oven ses to små ovale vinduer, der leder lyset ind i den bagvedliggende diele (forstue). Den udvendige karm bærer et lille konsoltag, hvorunder husnummeret sidder.

Bortset fra én manglende skorsten mod vest, fremstår huset meget oprindeligt og strengt symmetrisk efter datidens idealer. Husets lade, der også er fredet, har mansardtag og er formentligt opført omkring 1850. Laden flankerer hovedhuset og danner sammen med de øvrige udhuse et lukket gårdrum, som er belagt med piksten. Der er adgang til gården via en indkørsel mellem husene.