De fleste af byens håndværkere boede i Stavensbølgade. En af dem var hertugens karetmager Jacob Jürgensen, der boede i dette smukke hus, som han fik husbrev (skøde) på i 1768. I næsten 200 år var huset centrum for flere generationer af hjul- og karetmagere.

Selvom huset har et grundplan på lidt over 150 kvadratmeter, har der været behov for mere plads, så forretningen omfattede også nabohuset 23A samt en række mindre bagvedliggende bindingsværkshuse, der fungerede som karetmagerværksted.

I 1801 gav hertugen, Friedrich Jürgensen lov til at fortsætte faderens erhverv. Friedrichs ældste søn Jacob Brandt Jürgensen blev som 19-årig fritaget for militærtjeneste, fordi han skulle arbejde for sin far. Det tyder på, at familien havde gode relationer til hertugen – et forhold der fortsatte efter hertugfamiliens flugt i 1848, hvorefter familien Jürgensen holdt hertugen underrettet om, hvad der skete i byen.

Jacob overtog forretningen som 35-årig og var flækkeforstander fra 1869 til 1882. Trods de nære bånd til hertugfamilien nød han stor respekt i byen. Hans datter Henriette blev gift med dr. Thede fra Hofrådens hus, og sønnen Jürgen Jürgensen fortsatte forretningen.

I det meste af 1800-tallet var der travlt i karetmagerforretningen. Der blev fremstillet vogne fra den højeste luksus til mere dagligdags vogne. På Lokalhistorisk Arkiv findes gamle fotos af en lukket wienervogn og en Phaeton, som er fremstillet af karetmager Jürgensen.

Selvom hertugfamilien for længst havde forladt byen, var der stadig brug for en karetmager til fremstilling af vogne, såsom drosker (datidens taxa) i forskellige udstyrsudgaver, men også til almindelige transport- og arbejdsvogne. Reparationer var en stor del af arbejdet, herunder udskiftning af hjul og hjuldele.

Jürgen Jürgensen var som sin far meget optaget af lokalsamfundet og politik. Han var livsglad og deltog ivrigt i både dans, skydning og kegling. På trods af sit tysk/slesvigske tilhørsforhold var han accepteret af de fleste borgere og blev byens borgmester fra 1907 til 1918. Han døde som ”sindsforvirret” i Slesvig i 1923. Det menes, at ”sygdommen” skyldtes, at han tabte hele familieformuen under den store inflation fra 1920 til 1923.

Jürgens eneste søn døde som spæd, så der kom ikke flere karetmagere i slægten. Datteren Agnes (1880-1966) var den sidste fra Jürgensen-slægten, der boede i huset. I dag passer de nye ejere godt på huset. Det har fået nyt tag og fremstår flot og velholdt – en pryd for øjet og med udsigt over Lillehav.