Matriklen har været bebygget siden 1758, hvor en sadelmager Försterling omtales som beboer. Sadelmagerne lavede ikke kun sadler, men også polstring af møbler og kareter. Meget passende var naboen på Stavensbølgade 23 karetmager, og man må formode, at de har samarbejdet om at levere til slottet og de større godser på Als.

Den nuværende bygning er fra slutningen af 1800-tallet, men står sandsynligvis på syldstenene fra en tidligere bygning. På et prøjsisk matrikelkort fra 1877 er der ud over hovedbygningen tre andre bygninger på matriklen – et udhus/værksted på den nordvestlige del af grunden samt en stald og en smedje øst for hovedbygningen. Der var desuden indrettet et rum for farende svende, et spisested og en butik med pålæg.

I 1902 overtog snedkermester Peter Jensen ejendommen og etablerede gæstgiveri under navnet ”Zum grünen Baum” med hentydning til de store træer, ”Lilleskoven”, på den anden side af gaden, hvor der nu er P-plads, og hvor tidligere genforeningsstenen stod.

Fra 1906 til 1920 fungerede ejendommen som smedje under to forskellige smedemestre. Den ene fik facaden til gaden mod øst forlænget med 4 fag og en vognport med indkørsel til staldene, smedjen og værkstederne på grunden. Den anden søgte om spiritusbevilling – sikkert for at lovliggøre udskænkning af kaffepunch til de kunder, der kom for at få deres heste skoet. Det var en kendt sag i byen, at der blev drevet smugkro på stedet.

I 1920 blev ejendommen købt af tre investorer, der ansatte restauratør Christian Hansen som forpagter. Under protester fra byens andre restauratører blev der efter genforeningen givet spiritusbevilling – dog på betingelse af, at der tilbyggedes en større forsamlingssal, efter ønske fra Sønderjysk Arbejderforening til afholdelse af deres møder.

Tilbygningen, ”Salen”, blev straks opført i forlængelse af hovedbygningens østlige ende. Porten fra gaden til kørestalden og smedjen blev flyttet til hovedbygningens vestlige ende. Forsamlingssalen blev i de følgende mange år også anvendt til private arrangementer. Navnet blev ændret til ”Café Sølyst” med henvisning til udsigten til Lillehav.

Sammen med sin hustru og datter drev Christian Hansen, Sølyst i 35 år. Han var en meget aktiv og afholdt borger, der bestred forskellige lokale tillidshverv – og så kunne han kurere hold i ryggen.

Café Sølyst blev i 1955 solgt til musiker K.A. Sørensen og hustru Lydia, og de gennemførte en større istandsættelse og ombygning: Ruminddelingen blev ændret, Salen blev udvidet, og der blev udgravet kælder til toiletter og garderobe. Køkkenet blev udbygget, og navnet blev ændret til ”Alskroen”.

Stedet fortsatte med at være kro med udskænkning, men med større vægt på også at være et udflugtsmål og beværtning for familier, der kom og indtog smørrebrød, middage samt kaffe med kage i krohaven. Desuden blev Salen udlejet som selskabslokale.

Driften var i de følgende år vanskelig, og fra 1960 til 1974 fulgte en del ejerskifter. I 1974 forsøgte et nyt ejerpar at appellere til et yngre publikum, og fra at være en stille, adstadig beværtning ændrede Alskroen sig til et livligt, uroligt værtshus med bar, høj musik, dans og sene lukketider i ”Gyngehesten”. I 1976 var det slut – Alskroen kom på tvangsauktion med en gæld på over én million – stærkt nedslidte lokaler og et broget ry. Køberen nedlagde straks værtshusdriften for at gavne byens øvrige beværtninger, Slotshotellet og Hjørnekroen, som han også ejede.