Over indgangspartiet til den gule køkkenbygning nord for slottet ses hertugens våben. Indvendigt var det dog køkkenchefen, der regerede. Under sig havde han forskellige kokke og kogekoner, stegevendere, bagere og konfektbagere – alle assisteret af en række knægte og piger. Nederst i hierarkiet var hundekokken.

Hver dag blev der serveret mad for flere hundrede personer. Og der må have været et leben og et rend for at klare de mange opgaver: Køkkenpiger, der tilberedte maden i store gryder, og lakajer, der balancerende med store sølvfade.

De mange åbne ildsteder og ovne krævede store mængder tørv, brænde og kul. Røgen og heden fra ildstederne har til tider været uudholdelig, og der er ingen tvivl om, at det har været et hårdt og slidsomt arbejde.

Ud over køkken og bageri rummede bygningen også køkkenknægtens og -pigernes værelser. Og der har sikkert været sjov og spas blandt de unge mennesker i deres sparsomme fritid.

Over for køkkenet lå kælderen, hvor man opbevarede hertugens sølvtøj og vin. Det var kældermesterens domæne. Han var hjulpet af to kælderknægte og de såkaldte sølvpiger. Det var en ansvarsfuld opgave. Hushovmesteren og oldfruen var de højest rangerende af de mange tjenestefolk på slottet. Oldfruen boede i vaskeribygningen, ved indkørslen til slottet.