Kaninsøen ligger i den nordvestlige del af Augustenborg skov. Den er et levn fra den oprindelige lystskov, som hørte til Augustenborg slot og park. Stedet er beskrevet af den tyske haveteoretiker C.C.L. Hirschfeld, der skrev følgende i sit berømte fembindsværk ”Theorie der Gartenkunst” (bind 4 fra 1782):
”I det ene Stykke Skov under høje Ege og Bøge staar et af Træ bygget rundt aabent Tempel, kuplen hviler paa otte joniske Søjler, og der er ti Fod mellem Søjlerne. Forneden er der en Balustrade, og ved den staar der Bænke indvendig. Templet staar paa en Høj, saa den giver fra alle Sider Indsigt i Skoven. Der er et lille Vand ved Templets Fod, og en Bro fører over til det. De nærliggende Træer reflekteres i Vandet og animeres af Vinden, det spreder Spejlingen af de legende bevægelser op til Kuplens Loft, der er bemalet med Skyer, som synes at svæve rundt som fra Naturens aande.”
Hirschfelds beskrivelse bekræftes af et kort tegnet på hertugens foranledning i 1796. På kortet ses en åbning i skoven, hvor der ligger en sø. Kortet angiver stedet som ”Ovale”, og der ses et rundt tempel på øen og en bro, som fører derover.
Ifølge Hirschfeld var kuplen indvendigt bemalet med skyer som dannende en himmel. Størrelsen angives som nævnt til ti fod mellem de otte søjler, og da Hirschfeld brugte ”Dresdner Fuß” (28,3 cm) svarer det til et areal på ca. 42 kvadratmeter. Det må siges at være en anseelig størrelse og nok en del større, end øen er i dag.
Tempeløen har bl.a. fungeret som musikpavillon. Det vides med sikkerhed, at hoforkestrets leder, Christian Rudolph Ebeling fra Storegade 13, spillede koncerter på de små pladser i skoven og parken. Tempeløen med den hvælvede bro har sikkert dannet en romantisk ramme for disse koncerter, men også for andre aktiviteter i forbindelse med spadsereture i skoven.
Der var også et andet tempel i parken. Det var mindst lige så stort og lå nede ved vandet omtrent der, hvor strandpromenaden møder havnen i dag. To relativt store templer i samme park fortæller noget om hertugernes velstand og status.
Navnet ”Kaninsøen” eller ”Kaninøen” stammer fra hertug Frederik Christian 1.s datter, prinsesse Louise. Hun var meget interesseret i angorakaniner, som hun holdt i volierer omkring Det hvide palæ. Med tiden voksede interessen og måske også bestanden, for i begyndelsen af 1800-tallet blev tempeløen omdannet til kaninø efter hendes ønske. Det var et praktisk sted, hvor kaninerne ikke kunne løbe væk og samtidig var beskyttet mod rovdyr. Det formodes, at templet fungerede som kaninvoliere, og der må have været en låge med lås.
Hvad der skete med templet efter hertugfamiliens flugt i 1848 vides ikke, men ved en opmåling foretaget af en kongelig landmåler i 1861 var templet væk. Dengang havde søen og øen en diameter på henholdsvis 48 og 17 meter.
Som den eneste sø i Augustenborg skov er Kaninsøen et vigtigt levested for padder, vandinsekter, fugle og forskellige pattedyr. Desværre var søen og dens bredder efterhånden blevet så tilgroede, at de forskellige dyr havde meget svære levevilkår. Nedfaldne grene, kviste og blade samt et tykt lag af andemad havde kvalt det meste af livet i søen. En oprensning har længe været et stort ønske fra byens borgere.
I 2018 indgik Hertugbyens Udviklingsforum et samarbejde med Naturstyrelsen Sønderjylland og Danmarks Naturfredningsforening for at gennemføre et oprensningsprojekt. Takket være et økonomisk tilskud fra Sønderborg Kommune kunne gravemaskinerne i december 2020 begynde at tømme søen for vand og nedfaldet materiale. Søens bredder blev også ryddet, så man igen kan spadsere hele vejen rundt til glæde for skovens mange gæster og ikke mindst til gavn for padder, vandinsekter og mange andre dyr. Følger man stien mod vest, kommer man til Tredje allé, som fører ned til Badehusene.