Du er nu nået frem til Jægerpladsen, hvor du kan sidde under det store egetræ. Her lå én af hertugens karpedamme. På grundridset over byen fra 1796 kan man se de fire damme, der lå som perler på en snor mellem Jægerpladsen og hovedgården. Karpeavl kræver netop fire damme, så der har været tale om en velorganiseret produktion til slottet. I dag er der kun én af disse damme tilbage, og den ligger ved hovedgården.

Dammen på Jægerpladsen havde dog også andre funktioner. Den blev brugt af hertugens jagtbetjente, når de skulle vaske deres hunde efter jagten. Jagtbetjentene skulle holde krybskytter væk, foretage vildtpleje og selvfølgelig deltage i hertugens mange jagter.

Jægerpladsen er opkaldt efter de jagtbetjentene, der boede i Jægerhusene omkring pladsen.

Det store skyggegivende egetræ i midten af pladsen blev plantet af tyskerne i 1871. Anledningen var, at Prøjsen i 1870-71 vandt Alsace og det nordlige Lorraine fra Frankrig. Træet skulle minde om sejren, men var også et udtryk for, at tyskerne nu ønskede fred. Det blev markeret ved at plante en række ”fredsege” i det tyske rige og dermed også i Sønderjylland, der var under preussisk styre fra 1864 til 1920.

Oprindeligt var egetræet omgivet af et stakit for at beskytte det mod hærværk. Tyskerne havde desuden forsynet træet med et skilt, hvorpå der stod ”Sieges Eiche” – Sejersegen!

Ikke mange af de oprindelige fredsege har overlevet frem til i dag. Nogle er blevet erstattet af nye træer, mens andre er blevet fjernet. Fredsegen på Jægerpladsen i Augustenborg er en af de få danske fredsege, som har overlevet. Følg Storegade rundt i svinget for at komme ud til den sidste karpedam og hovedgården, som også er beskrevet i denne app. Ved hovedgården kan du desuden opleve en af Danmarks største stråtækte lader.