Velkommen til Brovold – et fredet fortidsminde fra den tidlige middelalder. Der er offentlig adgang til området, men det er indhegnet pga. græssende kvæg, der holder vegetationen ned fra 1. maj til 30. oktober. Området består af eng og mose og hører som naturplejeareal ind under Naturstyrelsen.
Det første man får øje på, er en fire meter høj vold, som ligger godt 100 meter før Bromølle. Der er tale om en ca. 250 meter lang jordvold med en foranliggende ”tør” voldgrav. Volden var på begge sider beklædt med græstørv. Mellem volden og graven var der en ”berme” – et plateau, som skulle forhindre nedfaldende materiale i at fylde voldgraven op. Denne opbygning med tørv, berme og tør voldgrav kendes fra Hedeby, Danevirke og Århus byvold og dateres til tidlig middelalder, dvs. fra vikingetidens slutning til omkring 1200.
Volden var oprindeligt seks meter høj og havde form som en halvkredsvold. Den dannede et trekantet, beskyttet område, afgrænset af fjordens stejle skrænter mod nord. I vikingetiden og middelalderen fortsatte Augustenborg fjord helt ind til Mjangdam og dannede en naturlig spærring for den nord- og sydgående trafik på Als. Ved landsbyen Bro slog fjorden et næsten vinkelret knæk, og her var der et vadested og en handelsplads inden for den beskyttende vold.
Volden har sikkert fungeret som et strategisk forsvarsværk, som man kunne bemande, når man frygtede en invasion eller røvertogter fra venderne, som var et problem frem til slutningen af 1100-tallet. Måske var volden og de omkringliggende middelalderkirker en del af et større forsvarsværk for hele Als.
Kronikøren Helmold omtaler flere vendiske angreb på de danske kyster, herunder et angreb på Als i midten af 1100-tallet:
”Efter knap 14 dages forløb indfandt slavernes hær sig ganske uventet, satte sig i besiddelse af hele landet, lagde kirkerne i grus, gjorde øens befolkning til fanger og afslog hver den, der vovede at sætte sig til modværge, med et skarpt sværd”.
Efter de første udgravninger på stedet i 1930’erne troede man, at man havde fundet en by fra vikingetiden. Men en udgravning i 1970’erne afslørede, at dateringen skulle rykkes et par hundrede år frem, nemlig til den tidlige middelalder. Dateringen skete ved hjælp af keramikstykker, kamme, nøgler, spænder, hestesko og andre fund på stedet. Fundene peger på, at der har været størst aktivitet fra 1150 til 1200.
Udgravningerne viste, at der har ligget en række huse og boder omkring handelspladsen. Husene var små – ca. 3 gange 4 meter i grundplan. Der blev i alt fundet spor af otte huse og 25 ildsteder. Størrelsen og det faktum, at der ikke blev fundet spor efter stalde, kan tyde på, at de har tjent til midlertidigt ophold. De ensartede huse lå hovedsageligt ved fjordbøjningen i den nordlige del af pladsen, hvor der er fundet spor efter en lille havn eller anlægsplads.
Der blev også fundet tusindvis af dyreknogler jævnt fordelt over pladsen. Det tyder på, at der kan være tale om en markedsplads, som har været brugt på en bestemt tid af året, måske i slagtemånederne sent på efteråret. Som et lille apropos kan det nævnes, at der helt op til begyndelsen af sidste århundrede blev holdt store kreaturmarkeder på Brovold.
Gennem årene er vådområderne øst for Augustenborg fjord blevet afsnøret fra fjorden ved dæmnings- og vejbyggeri. I dag løber åen ”Strømmen” i det tidligere fjordleje fra Mjangdam til Nydam og ud i Lillehav.
Hvis du har flere kilometer i benene, kan du fortsætte til Mjangdam, der dog ikke er dækket af denne app. Følg Augustenborgstien til Bro, og drej til højre ved Brovej. Følg derefter golfbanen for at komme helt ud til Mjangdam, hvor man kan være heldig at høre nattergalen eller få et glimt af de smukke skægmejser. På himlen ses ofte rørhøgen, som er lidt større end en musvåge.