Dette hyggelige Bed & Breakfast er centralt beliggende i Augustenborgs hovedgade kun 100 meter fra Augustenborg Slot. Huset, der er kendt som Christian Elleis hus, er et ægte hertughus, da det blev bygget til en af hertugens ansatte. I dag fremstår det med nyere interiør og 8 sengepladser fordelt på 4 soveværelser. Der er opholdsstue, køkken og toilet på hver etage.
I stueetagen er der køkkenalrum med spiseplads til 6-8 personer. Her er der også udgang til haven og en overdækket terrasse.
Den hyggelige sydvendte have indeholder Augustenborgs ældste hus samt græsplæne, frugttræer og køkkenhave.
Der er under 100 meter til den nærmeste købmand og 10 minutters gang til SuperBrugsen.
Gratis TV samt wi-fi i hele huset.
Ingen kæledyr.
RYGNING kun udendørs.
Fester og ekstra gæster ikke tilladt i huset.