Der er offentlig adgang til parken via slottet og Palævej, men også langs fjorden, hvor strandpromenaden forbinder parken med havnen og byen.

Slotsparken ligger smukt og indbydende ned til den smalle Augustenborg fjord. Langs parkens stier er der om sommeren opsat bænke, hvorfra den maleriske udsigt kan nydes. I begyndelsen bestod området mest af skov, men i slutningen af 1600-tallet blev en del af skoven ryddet for at gøre plads til det første Augustenborg slot og senere en tilhørende slotshave.

Det nuværende meget større slot blev opført 1764-76 og var et symbol på hertugens rang og status, men der manglede noget – et fyrsteligt parkanlæg. Det førte til ansættelsen af hofgartner Johan C. Krafft, der fik bestalling i 1777.

Krafft anlagde parken som en barokhave efter fransk forbillede. Den formelle del lå nærmest slottet med aksefaste hække og parterrer, vaser, figurer, snorlige grusstier, templer og en triumfbue. Der blev også anlagt lindealléer. Den sydligste, kaldet Første allé, stammer fra det første slot, mens den anden, der var aksefast med slottet, blev anlagt af Krafft. Den tredje allé ligger i den nordvestlige del af den lystskov, som parken leder op til.

Hofgartneren var ikke kun ansvarlig for selve parken, men også for frugt- og køkkenhaven nord for parken, herunder forsyningen af frugt og grønt fra disse nyttehaver, der var en nødvendighed for slottets husholdning. Hertil kom lystskoven og senere også frugt- og prydhaverne omkring palæet. I alt ca. 62 tønder land, eller hvad der svarede til 1/6 af jorden under Augustenborg hovedgård. Hofgartneren fik hjælp af 20 hoveripligtige bønder fra hovedgården og yderligere 100 mand fra Gammelgård, svarende til i alt 1.500 arbejdsdage pr. år.

I slutningen af 1700-tallet udbrød der en veritabel parkmani ud i Europa. De formelle haveanlæg blev afløst af den nye engelske eller romantiske stil. Den gamle hertug, Frederik Christian 1., lod sig dog ikke diktere af tidens tendenser, men da en ny hertuginde, Louise Augusta, flyttede ind på slottet, måtte der forandringer til. I begyndelsen af 1800-tallet blev slotsparken omlagt til en romantisk landskabshave i engelsk stil under hofgartner Gottfried Hunæus.

Siden har slotsparken ikke forandret sig meget og kan stadig ses som et udtryk for en civilisering og romantisering af den ellers utæmmelige natur, hvor havesalens orden og struktur fortsætter ud i det fri via den store tofløjede havedør.

Romantiseringen betød dog, at parken mistede en del af sit formelle præg og ikke mindst tydeligheden af den symmetriakse, som havesalen var det imponerende centrum for. Med rydningen af forpladsens parterrer blev den gennemgående akse til Anden allé udvisket og utydeliggjort. Med tiden er de forreste træer i Anden allé gået tabt, og den opleves derfor forskudt i forhold til aksen, der dog stadig findes og løber 1,3 kilometer fra Slotsallé, gennem slotspladsen, havesalen og lindealléen i skoven for at slutte ved vandet på den anden side.

Gennem tiden har de skiftende gartnere plantet forskellige eksotiske træer, der ikke vokser frit i Danmark. Der er ikke tale om sjældne arter, men mange af dem betragtes i dag som bevaringsværdige i kraft af deres historie, alder og størrelse. Her kan nævnes H.C. Andersens lind, Mammuttræet, de store platantræer osv. Ved nogle af træerne er der sat små navneskilte i jorden.

Augustenborg slotspark er beskrevet i det anerkendte fembindsværk Theorie der Gartenkunst af Christian Cay Lorenz Hirschfeld, som var professor ved universitetet i Kiel. Hirschfelds beskrivelse og Nickels Wögens kort fra 1796 tegner et ret præcist billede af parken, som den så ud i slutningen af 1700-tallet.

I nyere tid har slotsparken været anvendt til slotskoncerter med store navne såsom Elton John, Eric Clapton og Bryan Adams. Parken har også dannet ramme om familiekoncerten En Søndag På Als med skovtursstemning og godt humør. Også den kongelige ballet har optrådt her, og da kulissen passede aktørerne perfekt, er der planer om at gentage succesen.

Guiden fortæller om flere seværdigheder i slotsparken og skoven, når du nærmere dig. Følg Augustenborgstien for at opleve hele området.