Augustenborg Project tilbyder indkvartering i nyrenoverede hotel-lejligheder med køkken, eget badeværelse, terrasse og udsigt til park.
Lejlighederne, kaldet suiter, er store (77-150 kvadratmeter) og har moderne køkken med alle faciliteter, hårtørrer og klædeskab. Tre af de fire lejligheder har 2 soveværelser, og lejes der flere lejligheder, er der sengepladser til den helt store familie (14 gæster).
De fire suiter er opkaldt efter fire ædelstene – Safir (blå), Smaragd (grøn), Ametyst (lilla/violet), Rubin (rød) – hvilket afspejler sig i værelsernes interiør og indretning. Her får gæsten en unik oplevelse, der spejler sig i stedets kunstneriske åre og historie.
Lejlighederne ligger ud til den gamle frugthave i parken ved Augustenborg slot med slotspark, fjord og skov som nærmeste nabo.
Der kan bestilles morgenmad m.m. hos Augustenborg Food Project, hvor der også kan købes vin m.m.
Der er gratis privat parkering for gæster.
Tlf.: 31 36 73 74