Slotskirken

Du er meget velkommen til at gå indenfor og evt. tage plads på en af bænkene, mens du lytter til fortællingen om kirken. Kirken er for det meste åben i hverdagene fra kl. 8-14. Men da man er afhængig af frivillige til at låse op og i, kan der forekomme uregelmæssigheder i åbningstiderne.

Det første rum man kommer ind i var oprindeligt indrettet som herskabsloge til hoffets damer. Dette kunne lade sig gøre, fordi dobbeltdøren i kirkens sydside ud mod slotsgården oprindeligt blev brugt som indgangsdør. På balkonen direkte over indgangsrummet ligger hertuglogen, en loge der var adgang til direkte fra fyrsteboligen.

Det første, der falder en i øjnene, når man kigger ind i Augustenborg slotskirke, er det høje lyse tøndehvælvede rum med den iøjnefaldende konstruktion af prædikestol, alter og orgel bygget oven på hinanden.

Det iøjnefaldende skyldes, at arkitekten har stået over for en meget bunden opgave, for logerne har bestemt opbygningen, både af alterparti og gulvflade, og han har løst sin opgave meget prisværdigt. Der er ikke blot blevet skabt en 3-hed, men en meget harmonisk enhed af de tre så forskelligartede elementer: Bord, stol og alter lige over for hertuglogen, således at fyrsternes udsyn var fri til alle tre enheder.

Denne pompøse opbygning, hvor ordet og bordet bogstaveligt talt er bygget sammen, kendes fra tyske fyrstekirker og den nedbrændte slotskirke på Christiansborg.

Balkonen bæres af 12 toskanske søjler, og oven på balkonen står 12 korintiske søjler, der bærer loftet. Prædikestolsalteret er flankeret af to kannelerede søjler og forgyldte ornamenter.

Der er kun foretaget minimale ændringer i det prægtige klassicistiske rum med stukornamenter i rokoko udført af Michel Angelo Taddei.

Gulvets sorte og hvide marmorfliser er de originale. Rummet er præget af en afdæmpet stil, og man har holdt sig til få, men for den tids fyrster moderne farver: hvid, guld og perlegrå.

Den femsidede prædikestol er anbragt, som tiden foreskrev det, på altertavlens sted. Den har ligeledes en femsidet himmel og er udsmykket med forgyldte rocailler og bladornamenter. Adgangen til prædikestolen sker via et trapperum bag selve kirken.

Hertugfamilien har dog ikke kunnet undvære en traditionel udsmykning af alterbordet. Derfor bad kirkens bygherre, Frederik Christian den 1., sin håndsnilde lakaj, Christian Rudolph Ebeling, om at skære et krucifiks, som er anbragt på alteret.

Døbefonten er udført af Carrara-marmor og er en gave fra den russiske kejser, Aleksander den 1., der i 1821 stod fadder til hertug Christian August den 2.’s førstefødte. Drengen fik navnet Aleksander, men uanset opkaldet levede den lille arving til slottet ikke længere end to år.

Døbefonten vidner med andre ord om, at kirkerummet har været vært for ikke så få prominente gæster, og her skal især nævnes den senere Christian den 8. og hans hustru dronning Caroline Amalie (som var datter af huset Augustenborg), hvis bryllup netop foregik i slotskirken.

Til sidst skal nævnes det meget fine orgel, som især er velegnet til romantisk musik. Det første orgel blev fremstillet i Itzehoe i 1775. I 1907 skænkede den tyske kejserinde Auguste Viktoria, født prinsesse af Augustenborg, et nyt orgel. I 1978 blev orgelet igen fornyet af Marcussen og Søn, hvilket blev finansieret af menigheden som tak for benyttelsen af slotskirken.

Placeringen af kirkens to klokker har også været underlagt de stramme arkitektoniske krav. Havde man placeret dem oven på kirken, sådan som vi kender det fra vores middelalderkirker, så havde man ødelagt den stramme klassicistiske harmoni. Derfor er de i stedet at finde oven over porten til slotsgården.

Under første verdenskrig, hvor der var mangel på metal til fremstilling af våben, skulle alle sognekirker, der havde to eller flere klokker, afgive én klokke til omstøbning. Men Augustenborg Slots klokker fik lov at blive hængende, fordi slotskirken var i privat eje. Tak fordi, du besøgte Augustenborg slotskirke.